Køernes livsydelse = landmandens indtjeningsevne.
Vi kigger traditionelt på køernes årsydelse for at vurdere, hvor der ligger potentiale til ekstra indtjening. Dette er efter min mening også langt hen ad vejen korrekt. Det er den høje ydelse der muliggør den indtjening der skal til, for at betale for samtlige regninger.
Billedet kan dog nuanceres, hvis vi inddrager nye nøgletal som beskriver koens totale livscyklus. Jeg vil tage udgangspunkt i en artikel som er publiceret i det tyske Top Agrar, Jan 2012. Artiklen er udarbejdet af Dr. Anke Rømer, Institut fuer Tierproduktion Landesforschungsanstalt i den tyske delstat Meklenborg-Vorpommern.
Undersøgelsen baseres på data fra 23 besætninger med et gennemsnit på 781 køer pr. besætning.
Området er karakteriseret ved, at der findes primært store besætninger, hvor stort set alt pasning af køerne foregår ved hjælp af lejet arbejdskraft. Disse besætninger er dels privatiserede statslandbrug fra DDR tiden og dels af de videreførte oprindelige Andelsbrug, hvor alle landsbyens bønder blev tvunget til at drive deres jord og husdyrproduktion i fællesskab, fra 60erne til tysklands genforening i 1990. Disse store brug har gennemgået en kolossal udvikling gennem de sidste 20 år. Bedrifterne blev effektiviseret efter vestlig standart og ydelsen er steget til mere end det dobbelte til 8800 kg mælk for Holsteins. (LKV-MV 2010).
Hvor langt er vi i dag.
I mit daglige arbejde har jeg brugt udskriften Velfærdsnøgletal Økologi, fra dyreregistrering, som er en udmærket standartudskrift. Her kan jeg se kviernes alder ved 1.kælvning og køernes gennemsnitlige alder ved slagtning eller død. Så er det ret nemt at finde en gennemsnitlig livsydelse ved at gange årsydelsen med antal af laktationer. Så kommer der et tal frem som ligger på 27.300 kg.(tal fra egne kunder 9/2010)
Her er det forskelligheden der er interessant. Tallene strækker sig fra 20.566 til 31.990 kg i livsydelse. Jeg vidste bare ikke, hvilket tal var et godt niveau. Ved at fokusere på livsydelse pr ko, mistes der dog alligevel vigtig information.
En forholdsvis høj livsydelse kan være fremtvunget af dårlig reproduktion eller høj kalvedødelighed, her er mælkeproducenten tvunget til at holde fast i mindre gode dyr. Tallet tager heller ikke i tilstrækkelig grad hensyn til alder ved 1. kælvning.
Livseffektivitet.
I undersøgelsen konkluderes det, at 30.000 kg mælk pr koliv, er et godt resultat som der burde tilstræbes for Holsteins. For at give os lidt mere oplysning så opereres der med yderligre et tal der kaldes: Livseffektivitet.
Dette er ganske enkelt det tal der kommer frem, når man dividerer koens livsydelse med dens alder fra fødsel til afgang til slagtning eller død. Salg af køer til levebrug tæller ikke med.
I undersøgelsen ligger den gennemsnitlige livseffektivitet på 13 kg EKM pr dag.
Dette tal ligger tæt på tal fra RYK. Jeg har fået oplyst fra RYK, at danske SDM køer har, ligesom de tyske køer, ca. 2,5 laktationer i gennemsnit, ganget med sidste års gennemsnitsydelse giver det en livseffektivitet på 13,3 kg EKM pr dag.
Er det godt eller skidt?
Det er helt afgjort ikke godt nok.
Ifølge Dr. Anke Rømer, skal der være en livseffektivtet på 15 kg mælk om dagen. Med denne ydelse skal køerne holde i 3,8 laktationer for at give 30.000 kg mælk.
Målet er 3,5 laktationer!
Ifølge undersøgelse var der kun 20 % af besætningerne der havde en livseffektivitet på over 15 kg mælk om dagen
Min egen opgørelse fra sep-10 viste, at 6 ud af 32 havde en livsydelse på over 30.000 kg EKM. Men kun 4 havde en livseffektivitet på over 16 kg mælk om dagen.
Det skal tages hensyn til at ydelsesniveau hos SDM er ca. 700 kg højere end i Meklenborg Vorpommern. Derfor skal niveauet ligge lidt højere hos os.
Hvad adskilte så de bedre besætninger fra de mindre gode?
Hovedårsagerne var andelen af unge køer der bliver slagtet!
Så enkelt og så svært!
Gennemsnitlig blev 30 % af 1. kalvs køer slagtet inden de nåede at blive til en 2.kalvsko. De besætninger med en livseffektivitet på mere end 15 kg udsatte kun 23 %. Da det fulde ydelsespotentiale først opnås i 3 -4 laktation, betyder det rigtig meget at holde fast i køerne så lang tid som muligt. 1.kalvs køer har typisk et potentiale på 85 % af en 3.kalvsko og en 2. kalvs ligger på 95 % af en 3. kalvs ko. Det i sig selv giver en højere livseffektivitet.
Ifølge Kontrollforeningen i Meklenborg Vorpommern ligger de absolut bedste besætninger på 17 til 18 kg mælk og en livsydelse på 38.000 til 42.000 kg mælk helt op til en besætning med 48.780 kg mælk. (årsberetning 2010). De bedste danske besætninger ligger på sidstnævnte og højere niveau.
Hvad kan vi så bruge de nøgletal til?
Livsydelse og Livseffektivitet beskriver mælkeproducentens evne til at holde liv i produktive dyr. Kan der holdes liv i produktive dyr så kan udskiftningsprocent sættes betydelig ned. Dette har store økonomiske konsekvenser! Så kan der nemlig sælges levedyr!
Kan der sælges levedyr, så kan man beholde udsætterkøer i noget længere tid. Kan man holde udsætterdyr i længere tid, så tager de på i vægt.
Tager de på i vægt så blive de fleste udsætterkøer tunge, mens de stadig giver hæderlig med mælk. Bliver de tunge så afregnes de væsentlig bedre på slagteriet.
Populært sagt så tjener man 2 gange på salg af en kvie eller ko til levebrug:
For det første bidrager en kælvekvie eller en nykælvet ko med mere end normal slagtepris. For det andet bliver slagtekøerne tungere.
Uanset hvad kødprisen eller prisen for levedyr måtte være, så er der en ekstra indtægt på 2000-3000,- kr pr slagteko.
Når det nu har vist sig, at den største enkeltfaktor er for stor udsætning af 1. førstekalvskøer, så må det nødvendigvis medføre endnu større fokus på hele opdrætsperioden og indslusning af kvien i koflokken.
Nøgletallene bliver mere interessante, hvis der kan sættes kroner og øre på. Det må vi så arbejde på.
Afslutningsvis mener jeg, at brugen af disse nøgletal kan dreje fokus mod totaløkonomien i mælkeproduktionen, hvor tilvækstværdien inddrages mere aktivt i planlægningen af udsætterpolitik.