Håndværk bag høj ydelse

Høj mælkeydelse – meget andet end fodring

Når man spørger mælkeproducenter som år efter år ligger med en høj mælkeydelse, hvad de gør for at opnå en høj mælkeydelse, så ved de ofte ikke, hvad de skal svare. Grunden er, at de ikke selv synes, at de gør noget specielt. De gør bare det, som alle andre også burde gøre.

Set udefra med rådgiverbriller så kan disse besætningers konsekvent høje pasningsniveau beskrives ud fra en række hovedfokusområder.

Reproduktion

God reproduktion er absolut afgørende for at en besætning kan have en høj mælkeydelse på den lange bane. For det første undgår man lange laktationer, hvor koen kommer alt for langt ned i ydelse inden hun goldes, men dernæst har man også altid et passende antal køer der kælver, og man får tilstrækkeligt med opdræt til, at man kan opretholde den nødvendige udskiftning i besætningen.

I dagens Danmark er det blevet lettere, at have en god reproduktionseffektivitet. Man kan bruge Heatime eller et lignende velfungerende system, så kommer den gode reproduktion næsten af sig selv, hvis ellers transponderne sidder på de rigtige dyr og det gør de i de højtydende besætninger.

Man ser ofte, at man i besætninger med dårlig reproduktion, inseminerer nogle køer alt for tidligt. Hvis disse køer bliver drægtige, så når de ikke at udfolde deres ydelsespotentiale, da de ydelsesmæssigt ikke har toppet når de bliver drægtige, samtidig skal disse køer oftest goldes med lav huld og med en for høj ydelse, hvilket giver et dårligt udgangspunkt for den næste laktation.

1 kalvs køer skal blive drægtige 90 – 150 dage efter kælvning

Øvrige køer skal blive drægtige 60 – 120 dage efter kælvning

Klovpleje

For at have en høj mælkeydelse er det også absolut afgørende, at have nogle køer der går godt på deres klove. I de højtydende besætninger har man erkendt, at der ikke findes nogen nem genvej til god klovsundhed. Selv med et godt staldsystem med tørre gange og sand i sengebåsene, så har man alligevel en forekomst af digital dermatitis og hornrelaterede klovlidelser, og de skal behandles omgående.

Akutte klovlidelser skal ordnes med dags varsel, og det gøres i egen klovbeskæringsboks.

Klovbeskæringsrutinen er derudover, at alle køer klovbeskæres i forbindelse med afgoldning og når koen erklæres drægtig igen. Kælvekvier klovbeskæres 1 – 2 måneder før kælvning. Digital Dermatis hos kvier behandles ligeså konsekvent som hos køerne, hvis det forekommer i hos kvierne.

Goldkomanagement

Korrekt og systematisk håndtering af goldkøerne kendetegner også de højtydende besætninger.

Korrekt goldkomanagement indeholder følgende elementer:

  • Afgoldning på fast ugedag hver uge
  • Afgoldning 8 – 9 uger før forventet kælvning
  • Tjek af yver og goldbehandling med antibiotika i så høj grad som nødvendigt
  • Klovbeskæring i forbindelse med afgoldning.
  •  Goldkofoderration med passende fylde, energi- og proteinniveau og med lav CAB
  • God goldkostald med båse der er 130 cm brede for stor race og absolut ingen overbelægning
  •  Sand i sengebåsene er absolut at foretrække
  • Ro og komfort omkring kælvning – rigelig med plads mindst 10 m2 pr ko i dybstrøelse de sidste 14 dage før kælvning.

Kalve og opdræt

Det genetiske grundlag for at kunne præstere en meget høj mælkeydelse er til stede i 95% af alle køer nu om dage, men for at dette potentiale kan udløses er det vigtigt at koen ikke har fået en række sygdomsmæssige knæk i sin opvækst. Tiltag der forebygger sygdom hos kalve er bla.

  • Fødsel under hygiejniske forhold
  • Tildeling af 3-4 liter god råmælk hurtigt efter fødsel (Coloquick systemet er meget velegnet)
  • Høj hygiejne i kalvestalden
  • Høj hygiejne omkring mælketildelingen (gerne pasteurisering af mælken)
  • God ventilation i kalvestalden (helst udendørs opstaldning af kalvene)
  • Altid rigelig med strøelse
  • Varmelampe og/eller jakker til svage og små kalve om vinteren
  • Foderration med høj energiniveau efter fravænning

Konklusion

Samtlige nævnte forhold har noget med håndværk og snusfornuft at gøre. Det vil sige, at viden er til stede. Udfordringen ligger i, det som der i industrien hedder, proceskontrol. Præcision i hverdagen. At gøre det samme, hver dag. At gøre tingene , når de skal gøres. De fleste kvægbrugere er sådan set heller ikke i tvivl om, hvordan det burde være. Det skal dog formidles til medarbejderne, og følges op på. Igen og igen. Udfordringen ligger i, at der aldrig er nok hænder til rådighed. Der skal bruges tid på, at igangsætte korrekte og rationelle rutiner.