DMS et spørgsmål om håndværk

Foderplanlægning er et spørgsmål om håndværk

Det betyder mindre hvilket program foderplanen til malkekøerne er lavet i, men det betyder en del for goldkøerne

Af Lone Vestergaard, LDM

De første slæt græs til ensilage er taget og majsen ser godt ud på marken og mens køerne daser og tygger drøv, producerer de den mælk deres fodring og management sætter rammerne for.

Mere kraftfoder

Flere landmænd har berettet om et øget forbrug af kraftfoder og lavere forbrug af grovfoder i forhold til tidligere foderplaner, mens flere også har nævnt det problematiske i at goldkøerne tabte sig, selv om man brugte den foreskrevne tildeling af foder som der stod i foderplanen. Forandringen oplevede landmændene efter at foderplanerne blev lavet i DMS-programmet. LDM har derfor talt med kvægrådgiver Olaf Petersen fra Optimal Kvægrådgivning ApS, der bruger både AgroSoft og DMS i sin foderplanlægning og som derfor kan berette om de erfaringer, han har gjort sig med foderplanlægning i begge programmer.

- Jeg har det fint med DMS, det er nemt at bruge og programmet kan lige så meget som den, der betjener det – på nær goldkøer, det kan den ikke finde ud af, kommer det uforbeholdent fra rådgiveren

Olaf Petersen forklarer foran computeren at han altid starter med at lave en endagsfoderkontrol forud for en ny foderplan, og han starter i AgroSoft:

- Det er en vanesag, men jeg starter med AgroSoft som jeg har brugt i mange år, siger han og henter to foderplaner frem på skærmen.

Foderplanerne er dannet i hver sit program og med en energibalance på 100 pct. i Norfor og en foderudnyttelse på 88 pct i det gamle system. Med den samme fyldefaktor, rammer man erfaringsmæssigt en grovfoderandel, der er to-tre pct. højere i AgroSoft, end i DMS.  

Håndværk

Proteinindholdet vurderes lidt højere i det gamle system. Fordøjeligheden er højst i det gamle system (AgroSoft), men på grund af en højere tørstofprocent i Norfor er kg foder/FE stort set det samme.

- Grundlæggende kan programmerne det samme og konklusionerne er de samme, det er håndværk at sørge for at foderplanen passer til besætningen, konstaterer han.

Det synspunkt bakkes han op i af Tonny Andersen fra Future Cattle Advice, der arbejder i både Bedriftsløsning og DMS:

- Der er ikke den store forskel, når det bruges rigtigt, siger han.

Grovfoder og pris

Ifølge kvægrådgiveren er grovfoder altid en potentiel fejlkilde, når der skal planlægges og budgetteres, for prisen per FE skal jo også bruges i det tekniske budget:

- For at få foderomkostningen per dyr i DMS til at stemme med statuspriser, skal der rettes i foderprisen i Øre/MJ. Grovfoderprisen er som standard sat for lavt, og derfor bliver restbeløbet typisk for højt. Derfor skal prisen rettes for at få det rigtige dækningsbidrag og restbeløb, slår Olaf Petersen fast.

I Norfor fodermiddeltabellen fra DMS er foderprisen som standard sat til 10øre/MJ eller 73 øre/FE for græsensilage af middel kvalitet, hvor prisen i stedet burde være 1,17kr./FE og de samme gælder for majsensilage hvor prisen bør reguleres fra 73-74 øre/FE til 1,02 kr./FE. Det giver i gennemsnit en forskel 4-5,-kr i restbeløb pr ko pr dag, når grovfoderpris ikke justeres.

Goldkøer taber huld

Trods begejstringen for DMS, med alle dens muligheder for styringen af besætningen, må Olaf Petersen alligevel konstatere, at energiniveauet til goldkøerne, ikke passer ind hans forståelse af goldkofodring. 9 kg tørstof for en højtydende ko der står gold, det er ganske enkelt for lidt.

- Goldkøerne får for lidt at æde til, at de kan holde huldet. Hvis man fodrer med de malkende køers fuldfoderblanding og så supplerer op med halm til 1,4 kg TS/FE passer det til, at de kan æde efter ædelyst, uden at tabe sig eller tage på. Hvis man putter det igennem DMS, lander energibalancen på 120 - 130 pct., hvilket teoretisk set er for meget. Hvis man vil have energitildelingen til at passe i DMS vil fylden blive alt for lav, konstaterer han.

Han vælger derfor at sætte den mængde foder på, som goldkøerne har behov for, så de holder huldet op til kælvning.