Foderkummer

Foderkummer skaber ro i stalden.

Når man ”googler” på ordet ”Foderkummer” kommer der en del artikler frem, hvor foderkummer til malkekøer bliver omtalt i forskellige medier.

I samtlige artikler bliver kummerne omtalt som en klar fordel for folk og fæ.

I tværfaglig Rapport 5.udgave 2010.” Indretning til stalde til kvæg” er foderkummerne ligeledes beskrevet med præcise mål, på side 140. (tabel 1)

Foderkummer til malkekvæg er bestemt ikke noget nyt. I Sverige, USA og i særdeleshed i det gamle østeuropa. Jeg har set dem i Polen og Slovakiet for mange år siden.

Hvorfor er de nu kun meget lidt udbredt i Danmark?

Jeg møder skepsis overfor ideen. Det første spørgsmål, som der som regel bliver stillet er: ”Hvordan gør jeg den ren?” Denne opgave bliver som regel løst med minilæsseren eller frontlæsseren. Hertil er der flere smede der har udviklet skraber (billede 1)der præcis passer ind i foderkummen. Så evt. foderrester bliver skubbet ud til enderne og ud af stalden.

Næste indvending er at: ”Jeg skaber aktivitet i stalden, køerne kommer op når jeg skubber foder ind. Jeg stimulerer ædelysten ved at skubbe foder ind.” Der findes forskning der viser at foderoptagelsen bliver forøget, når der fortages hyppig indskubning af foder. Denne øgede foderoptagelse skyldes dog, at de ikke kunne nå foderet som lå udenfor deres rækkevidde. Når der så bliver skubbet foder ind til køerne, så rejser køerne sig for at æde, fordi nu er nyt foder kommet indenfor rækkevidde selvom der ellers har været ”gammel” foder inden for rækkevidde.

Der findes dog ingen forskning der sammenligner foderkummer direkte med hyppig indskubning. Der findes heller ingen Farmtest af systemet.

I forbindelse med robotmalkning bliver foderindskubning fremhævet som et tiltag der skaber aktivitet og dermed øget malkefrekvens. Erfaringer fra praksis viser dog at foderkummer udmærket kan fungere sammen med malkerobot. Så der må være andre stimuli der er afgørende for malkefrekvensen. Køer finder deres egen rytme uafhængig af fodertildelingen. Det ser ud til, at bare køerne er sikre på, at der altid er foder til rådighed OG indenfor rækkevidde så er det ikke afgørende med aktivitetsskabende foranstaltninger.

I det hele taget er foderkummer et managementtiltag der giver ydelse og ro. Det gælder om at skabe ro i stalden. Når køer er på græs, er der heller ingen der får køerne til rejse sig for at æde. Det finder de selv ud af, når de ved at der græs. Der burde være adgang forbudt for maskiner i staldende udenfor malketiderne.

Der er allerede en del landmand i Danmark som har installeret foderkummer. Disse er dog installeret, næsten udelukkende, i forbindelse med nybyggeri. I et par artikler bliver foderkummer fremhævet i forbindelse med stalde med udendørs foderbord og billig byggeri.(farmtest nr.78,2010)

Når der ikke er noget forskning, er vi overladt til egne erfaringer og observationer.

Erfaringer fra mine kunder som har installeret kummerne viser følgende:

-         Der bliver skabt ro i stalden

-         Der spares arbejde 2-6 gange 5-10 min pr dag

-         Der spares energi og maskintimer. 365 dage x 5 min x 4 gange x 250 kr pr time for mand og maskine =30.420,- kr

-         Bedre foderhygiene (farmtest nr 78)der køres aldrig i foderet med køretøjer

-         Mindre varmedannelse i foder

-         Ingen kontakt mellem nakke og nakkebom

-         Mindre belastning af forbenene, køerne behøver ikke at presse mod forværket for at nå det foder, der er længst væk. Det vil køerne nu helst æde først.

-         Socialt lavere rangerende køer løftes i ydelse.

Jeg arbejder for, at der i bestående stalde bliver installeret foderkummer. Mange nyere stalde har så brede fodergange, at der plads nok. Hyppigste indvending mod installering i bestående stalde er: ”Det tager ingen tid at skubbe foder ind”. Så vidt jeg erfarer, er der ingen mælkeproducent, der keder sig i det daglige. Så der må være mere profitable ting driftslederen kan fortage sig, så som brunstobservation og klovpleje….!

”Det tager ingen tid…” . når man skal skubbe foder ind, så skal man gå fra noget man er i gang med, start en maskine op, køre igennem stalden, sætte maskinen på plads, gå tilbage og starte den tidligere aktivitet op igen. Der går hurtig 10-15 minutter. Da de fleste driftsleder er presset på tid, så er min ”fornemmelse”, at der bliver skubbet foder ind for få gange i løbet af dagen og aftenen.

Omkostningsfaktoren er i mine øjne væsentlig. Hvis minilæsseren nu spares for 3 koldstarter pr dag. Det er 1100 starter mindre pr år. For en mellemstor bedrift med 140 køer kan der spares mellem 25.000-50.000,-kr i maskin- og personaleomkostninger hvert år. For disse penge kan man forsyne 70 -140 m foderbord med foderkummer.

 

Der findes mange muligheder for kummens udformning (figur1). Bare man følger de anbefalede mål fra tabel 1. har man plads på foderbordet, må bunden af foderkummen godt være 80-85 cm bred.

Foderkummen kan støbes af beton, den kan laves af betonelementer, der kan bruges træ. Senest er en inventarfabrik ved at afprøve en model bestående af plast. Det ser ret lovende ud og er økonomisk overkommeligt.

Min konklusion er at de fleste kvægbrugere med fordel kan installere foderkummer.