Når opmærksomheden retter sig mod at anvende ensileringsmidler, er der en varierende opfattelse af, hvorvidt det er pengene værd eller ej. Det er en udbredt opfattelse blandt kvægbrugere, at de er helt fantastiske til at producere og opfodre ensilage, og hvis det kunne gøres bedre, så havde de naturligvis allerede gjort det. Dette er for så vidt korrekt med hensyn til det tekniske med indlægning, sammentrykning og tildækning. Alligevel møder man mange steder stakke, hvor majsen varmer i anvendelsesperioden, selvom forbruget er mere end 1 meter pr. uge. Andre steder ses det ved, at det færdigblandede fuldfoder har kort holdbarhed, og varmer efter få timer. Dette giver et stort svind, der ikke har samme bevågenhed, som hvis der blev stjålet 20 % af stakken på en gang, selvom resultatet i bund og grund vil være det samme!

Eksempel: En stigning i temperaturen på 15 grader i en ensilage med tørstofindhold på 30 % vil resultere i et energitab på 3,5 % om dagen, for slet ikke at tænke på tabet ved varmedannelse i den færdige fuldfoderration.

Derfor er man nødt til at se nærmere på, hvad der går galt, og om man kan gøre noget ved det.

DEN IDEELLE ENSILERING

Optimalt set vil det være ideelt, hvis der er tilstrækkeligt antal mælkesyrebakterier til rådighed for at give en hurtig produktion af mælkesyre, som vil sænke PH til ca.4. Jo hurtigere ensilering, jo bedre, da der så anvendes mindre energi på syredannelse, og derved er mere energi tilbage i ensilagen. Samtidigt vil den hurtige ensileringsproces give mindre risiko for vækst af gærsvampe, og deraf følgende risiko for temperaturstigning ved udtagning.

Nu er det imidlertid sådan, at naturen ikke altid er ideel, men kan have gavn af lidt hjælp. Eksempelvis bliver naturlige mælkesyrebakterier inaktive ved temperaturer under 10 grader, og give frit spil for andre bakterier, som er mere temperaturtolerante.

Vi kigger derfor nærmere på 3 typer af tilsætning, hvad de gør, og hvornår det giver mening at anvende dem:

• Homofermentative mælkesyrebakterier:

Producerer mælkesyre, som sænker PH hurtigere end de naturligt forekommende bakterier. Dette giver mindre tab af næringsstoffer, da færre uønskede bakterier standses. Ofte vil energitabet til ensileringsprocessen være 8-10 %, men vil typisk halveres (4-5 %) ved anvendelse af Homofermentative mælkesyrebakterier. Behandlingsprisen vil være fra ca. 250 kr./ha. (10.000 fe.), og derfor attraktiv ved reduktion af ensileringstabet på 3 % og derover.

                       

KLASSISK KARAKTERISTIK AF ”GOD” (VELLYKKET) OG RINGE (MISLYKKET) ENSILAGE. DEN ”GODE” ENSILAGE HAR LAV PH (HØJ SURHEDSGRAD) OG HØJT INDHOLD AF MÆLKESYRE (PEDERSEN, 1972). I MAJSENSILAGE VIL DET HØJE PH NIVEAU I DEN DÅRLIGE ENSILAGE MEDFØRE VÆKST AF GÆRSVAMPE OG MUGDANNELSE, MED STORE TAB TIL FØLGE.

• Heterofermentative mælkesyrebakterier:

Disse bakterier danner eddikesyre, som har en bedre beskyttelse mod gærsvampe end mælkesyre, for at mindske risikoen for varme- og mugdannelse.

• Natriumbenzoat- Benzoesyre:

Benzoesyre er et af flere kemiske produkter, som er egnet til at hæmme væksten af gærsvampe, og virker bedst ved lave PH værdier. Kan eksempelvis bruges som ”topdressing” i majs, hvor det tilsættes til behandling af den øverste halve meter ensilage, hvor der typisk er størst risiko for varme og mugdannelse, fordi sammentrykningsgraden er mindre end længere nede i stakken.

Fælles for de 2 førstnævnte typer er, at det er biologiske midler, og deres virkemåde er meget forskellig og afhængig af, hvilke bakterier der er hurtigst til at formere sig. Derfor kan kombinerede biologiske midler være svære at styre, og det opnåede resultat kan være svært at forudse.

Det er derfor vigtigt, at man sætter sig ind i, hvilken funktion man ønsker og forventer, før man kaster sig ud i at eksperimentere med brug af ensileringsmiddel, især hvis man bliver lovet, at midlet kan det hele på en gang.

 HVILKET MIDDEL HVORNÅR?

Til friske og sunde afgrøder høstet tørt i høje temperaturer
anbefales at anvende Homofermentative mælkesyrebakterier, for at mindske ensileringstabet.

Til senere høstet afgrøde, ved lavere temperaturer og ved højere svampetryk anvendes Heterofermentative mælkesyrebakterier, for at bremse væksten af gærsvampe.

I dårlige vejrforhold, med visne planter efter frost vil anvendelse af kemiske midler som f. eks. Benzoesyre være at foretrække, eller hvis man erfaringsmæssigt har problemer med varme og mugdannelse om sommeren.

 LIDT ØKONOMI:

Generelt betragtet vil en reduktion af ensileringstab og varmedannelse på ca. 2,5 % betale for at anvende ensileringsmiddel, og vil i mange tilfælde give en større gevinst. Blot skal man huske, at intet middel vil kunne erstatte god management, men det vil være med til at styre processen, når stakken er dækket, så det færdige resultat kan omsættes til mælkeproduktion i stedet for biogas.